FORMAVELAMMELSE – BORNAVIRUS. “ARA-syge”.

I dag vil man i almindelighed betegne sygdommen som PDD – Proventricular Dilatation Disease(”udvidelse af formaven”).
Mere korrekt ville det måske være at kalde sygdommen en virus-betinget nervebetændelse, der primært rammer mave-tarmsystemet.
Virus kan også ramme andre væv som f.eks. hjernevæv, hjerte og bugspytkirtel.

Man har altid antaget, at det var en virusinfektion, fordi undersøgelser fra væv på døde syge fugle viste celleforandringer, der stemmer overens med generelle vævsforandringer ved virusinfektioner.
I dag ved man, at alle fugle med sygdommen PDD er inficeret med aviær bornavirus(ABV), men det betyder kun, at virus er en udløsende faktor i et spil med mange ukendte faktorer.

I min tid som fugledyrlæge har jeg set PDD hos et stort antal danske papegøjer. Alle arter og alle aldre.

Jeg har også oplevet utallige oprevne papegøjeejere stille spørgsmålene:
”Kan syge fugle med PDD behandles og helbredes?” ”
”Hvordan får jeg undersøgt mine levende fugle for PDD?”
”Hvad gør jeg nu, hvor sygdommen er konstateret?”
”Hvordan forebygger jeg PDD for fremtiden”.

Kun 1 af disse spørgsmål kan besvares klart: Der findes ingen helbredelse og ingen behandling af syge fugle med PDD.,
Resten af spørgsmålene skal jeg prøve at besvare efter bedste evne.

VIRUS

Hvor?
Bornavirus er meget almindeligt forekommende i alle større papegøjehold.
Virus findes over alt i verden. ABV ses også hos raske papegøjer i naturen.

Hyppighed:
Det angives, at 100% af alle større fuglehold med avl huser bornavirus i flokken. Det samme gælder sandsynligvis for større hold af sammenbragte papegøjefugle.

Undersøgelser viser også, at 10-45% af alle papegøjer i fangenskab huser bornavirus som raske smittebærere.
Med andre ord – det er meget svært at finde et bornavirus frit fuglehold.

Bornavirus findes i øvrigt også hos andre dyr inkl. mennesker, grise, hunde og katte, men der er ingen smitte imellem arter.

Alle papegøjefugle kan angribes – ikke kun araer. Jeg tror, jeg har set lige så mange angrebne grå jacoer og amazoner.
Finker og svømmefugle kan også inficeres.

Bornavirus findes i 8 genetiske varianter.
Der er genetiske forskelle på de 2 typer bornavirus, der primært angriber papegøjefugle, og dem der angriber andre fuglearter.

Hvorfor smittes alle fugle ikke?
En teori i dag er, at virus kræver en speciel ”indgangsport” for at sætte sig fast. F.eks. en rift, svage slimhinder, betændelser, hud-/fjersækproblemer eller tilstedeværelsen af andre immunsvækkende faktorer. Andre vira f.eks..

Virus tilstedeværelse hos en fugl alene er altså ikke nok til at sige, at den er/vil blive syg

Man ved at mange sunde fugle lever godt med bornavirus.
Nogle kan rense sig fuldstændig for virus.
Nogle ikke inficerede fugle kan leve sammen med bornavirus-inficerede fugle uden nogensinde at blive syge eller test-positive.
F.eks. har jeg set par, hvor den ene blev syg, uden at den anden viste symptomer i mange år.
Jeg har også set, at den overlevende fugl til en syg mage er sat sammen med en ny mage uden problemer.
Det er også påvist, at nogle bornavirus positive avlsfugle kan avle negative unger. Hverken æg eller unger behøver at blive inficerede..

Der er altså mange ukendte faktorer i udviklingen af PDD.

SMITTESPREDNING.
Avlsmiljøer, hold af mange fuglearter sammen og ikke mindst blanding af papegøjer fra forskellige miljøer er ekstremt udsatte.

Avian bornavirus spreder sig ikke, som det vi opfatter som en typisk ”normal” virusinfektion, der spreder sig med voldsom kraft og stor hastighed. PDD foregår i slow motion.
Bl.a. derfor er det ikke en sygdom, som myndighederne beskæftiger sig med eller ved meget om.

Smitten spreder sig primært horisontalt – altså i et vandret plan – fra fugl til fugl, via remedier og specielt klatter. Både urin og fæces kan være inficeret.
Nye forsøg har vist, at en immunstærk fugl ikke bliver inficeret blot ved tilstedeværelsen af bornavirus i et miljø. Man har f.eks. fodret sunde fugle med virusholdigt foder, uden at de udviklede symptomer eller positive prøver.

Tilstedeværelsen af bornavirus i et miljø er ikke hele forklaringen på optræden af PDD hos en fugl. Årsagen til udvikling af klinisk PDD indeholder en forklaring med mange ubekendte.
Dog er der stor enighed om, at udvikling af sygdommen PDD forudsætter en eller anden form for immunsvækkelse hos fuglene.
En teori i dag er, at virus kræver en speciel ”indgangsport” for at sætte sig fast. F.eks. en rift, svage slimhinder, betændelser, hud-/fjersækproblemer eller tilstedeværelsen af andre immunsvækkende faktorer. F.eks. andre vira.

Vertical – altså lodret – smitte fra forældre til æg antages at være en sjælden mulighed, men det er ikke bevist.

SYMPTOMER.
Symptomerne vil afhænge af virusvarianten, mængden af virus og fuglens immunstatus.

Symptomerne kan være mange fra pludselig død, nerveforstyrrelser, nedsat pancreasfunktion(bugspytkirtel) til det mest almindelige – kronisk vægttab over meget lang tid. Mange gange kan man også registrere en stemmeforandring i lidt ynkelig retning.
PDD – en udvidelse af for,maven – kan være kombineret med opkast og hele frø i klatter. Hele frø bl.a. fordi bugspytkirtlen ikke udskiller enzymer til at fordøje frøene.
Spiselysten forbliver ofte normal under vægttabet. Det snyder mange ejere,
Et af dyrlægens bedste råd: Følg altid vægten på din fugl ved regelmæssig vejning!

Det er vigtigt at understrege, at der findes andre mulige årsager end bornavirus til en udvidet formave(PDD). F.eks. tungmetalforgiftninger, andre vira og svampeinfektioner.

Ved obduktion er det dog efter min mening ikke så svært at skelne.
Ved PDD er selve væggen i formaven ekstrem tynd, mens den ved de andre lidelser er normal eller ligefrem fortykket.

I Danmark vil jeg tro, at op til 95% af diagnostiserede borna-papegøjer lider af den variant af sygdommen, der betegnes som PDD.
Formaven lammes grundet betændelse i nervesystemet, foderet ophobes i formaven uden at blive fordøjet – se billede.

DIAGNOSE.
Personligt har jeg altid stillet diagnosen ud fra klinisk forløb, røntgenundersøgelse inkl. kontrastundersøgelse, obduktion, vævsundersøgelse af formavevæv på døde fugle og under hensyntagen til fuglens miljø.
Nyere undersøgelser har vist en 100% overensstemmelse mellem PDD-positive vævsprøver og tilstedeværelsen af bornavirus.
En meget usikker metode er påvisning af virus i kroen.

PDD er stadig en diagnose som stilles næsten udelukkende på døde fugle.

Påvisning af bornavirus kræver helt specielle laboratorifærdigheder/laboratorieviden. Der er mange mulige fejlkilder både ved udtagelse af prøver, behandling af prøver og tydning af prøver for avian bornavirus.
De fleste almindeligt anvendte veterinære laboratorier er sandsynligvis ikke gode nok.

Diagnosen bornavirus-infektion stilles oftest på 2 måder. Enten ved måling af antistofindhold i blod eller alindeligere – ved en PCR-test(genetisk test).
Der findes både falske negative og falske positive testresultater.

Testen” – den eneste ene – for infektion med bornavirus findes ikke, og det vil altid være umuligt med sikkerhed at teste sig ud af problemerne.

PCR-testen anvendes i dag mest som en screeningstest ved indkøb af nye fugle til større kostbare fuglehold. Så har man da gjort noget, men som tidligere nævnt, det giver ikke 100% sikkerhed for at nye fugle er fri for bornavirus.

En positiv test er der ingen garanti for at fuglen nogensinde bliver klinisk syg og en negativ test giver aldrig en garanti for at fuglen er fri.

FOREBYGGELSE:
En sund biologisk arbejdsgang.
Jævnlig desinfektion af alt – f.eks. med Virkon-S eller klorin.
Karantæne efter papegøjesammenkomster og nyindkøb i minimum 6 måneder.
Regelmæssig vejning af fugle
Undgå stress
God fodring med gode pellets. Der findes flere. Personligt har kun erfaring med ZuPreem.
Installer UV-lys i fuglerum. Det har jeg faktisk oplevet en tilsyneladende effekt af. UV-lys anbefales f.eks. også til desinfektion af akvarier
Der er en vaccine under udvikling i U.S.A., men den er endnu ikke godkendt der – og der går nok årtier, før den evt. kommer til DK. Vaccinen beskrives ellers som virkningsfuld og uden bivirkninger.

ET TYPISK FORLØB I EN FLOK.
Et tab af en helt fuglehold på grund af bornavirus er meget sjældent – måske er det aldrig set.

Jeg har set mange forløb. Det mest almindelige er, at man i starten oplever en del tilfælde. Derefter fader det ud med længere sygdomsfrie perioder for sluttelig at ende med enkelte tilfælde med års mellemrum.
Mit bud er, at max 10% i en given papegøjeflok vil rammes.

HVAD GØR JEG
Lad det være sagt med det samme. Det er umuligt med sikkerhed at teste sig ud af problemerne. Det vil være en katastrofe at aflive raske bornapositive fugle alene ud fra et testresultat!

Der findes som tidligere nævnt ingen 100% sikker test. Skulle man alligevel vælge at gøre forsøget med testning, vil det blive meget, meget kostbart, meget pladskrævende, meget arbejdskrævende, og det kan også indebære at par skal splittes op.

De bedste anbefalinger man i dag kan give er baseret udelukkende på resultatet af gentagne laboratorietest strækkende sig over en længere periode på minimum 6 måneder.

Ideelt inddeles fuglene i 3 grupper. De negative, de ”måske smittede” og de bornapositive.
Al kontakt mellem grupperne er forbudt.
En vanskelig opgave? Ja – for almindelige mennesker næsten umulig.

Mine anbefalinger til ejere har altid været baseret på sund fornuft:
1.Altid at sætte nye fugle i karantæne i minimum 6 måneder
2. En sund biologisk arbejdsgang(en beskrivelse kan rekvireres)
3. Ingen avl i 2 år

Evt. en screeningstest for bornavirus på alle nye fugle men husk at laboratoriet skal være ok.

Og ikke mindst – giv tid – som ved alle andre virusinfektioner svækkes virus med tiden.
Det gode ved historien er, at det sjældent går så galt, som folk tror.

Den korte udgave:

PDD er ikke nogen ny sygdom – den er første gang dignosticeret i Israel og U.S.A. ca. 1970. Personligt har jeg set mange bekræftede tilfælde i DK.
Ses oftest hos papegøjer.
Alle fugle med PDD er smittede med bornavirus, men det er endnu uvist, hvorfor bornavirus kun udløser sygdom hos nogle fugle.
Der findes raske smittebærere.
Inkubationstiden er ofte lang – fra måneder til år.
Der findes ingen sikre test på levende fugle.
Det er umuligt at teste sig ud af problemerne.
Der findes ingen behandling – syge fugle dør.
Næsten alle lidt større fuglehold huser bornavirus. Mange danske fuglehold lever med sygdommen.
Det er umuligt sikkert at forebygge infektion.
Undgå stress .
Undlad avl i 2 år.
Har man fået smitten ind i en flok vil den med tiden reduceres til et mindre problem.
Man bør sætte alle nye fugle i karantæne i minimum 6 måneder
Man bør indføre en sund biologisk arbejdsgang.

ADDENDUN til PDD.
Jeg kan jo godt mærke, at sindene hos nogle fugleelskere er fyldt med angst og forvirring. Derfor vil jeg prøve at give nogle supplerende informationer.

PDD er sygdom som både på verdensplan og i Danmark koster mange papegøjer livet, men det er ikke en sygdom, der kommer som en hvirvelstorm og slår alle vores papegøjer ihjel.

Inkubationstiden – tiden fra smitte til udbrud kan være meget lang – måske flere årtier. Derfor er der teoretisk mange papegøjer i farezonen.

Min personlige erfaring er imidlertid, at ejere af enkeltfugle med 1 ejerskab i flere år kan tage det roligt. Med mindre det drejer sig om nyindkøb, eller man deltager i papegøjesammenkomster. Så er risikoen altid til stede.

Risikoen for at erhverve en bornavirus positiv fugl er størst fra store avlere, avlere/handelssteder med dårlig hygiejne eller fra fuglemarkeder.

Alle fuglesamlinger er en risiko – ikke kun for at erhverve PDD men også for andre virussygdomme. Fugle er ”virusdyr” ligesom katte. Jeg ved at mange ejere helst ikke vil ”forstå” denne risiko, men den er der altså – og den er stor.

Er der konstateret PDD i et fuglehold, er det ikke sådan, at alle fugle dør.. I starten vil man en del, så færre og som tiden går en enkelt i ny og næ.

Der findes ingen test til diagnosticering på levende fugle, men erfarne fugledyrlæger vil som regel kunne stille en ret sikker diagnose på syge fugle. Raske smittebærere kan ikke identificeres med sikkerhed.

Skulle man få en positiv test på en sund fugl, vil det i mine øjne være en dødssynd at aflive den. Mange overlever i årevis – nogle bliver aldrig syge.
Ingen test forudsiger et forløb i en flok.
Har man flere fugle vil det altid kunne anbefales at isolere den i minimum 6 måneder.

Stress er i mine øjne en meget vigtig udløsende faktor for PDD. Stress skal forstås anderledes end stress hos mennesker. Det kan være et pladsproblem, et lysproblem, et fodringsproblem, et uroproblem eller måske bare håndopmadning der sætter et præg for resten af livet..

Som nævnt er bornavirus til stede i mange større fuglehold. Hvis man får udbrud kan man vælge forskellige veje:

1. Aflivning af alle fugle og grundig desinfektion, UV- belysning i rum, lade bure stå tomme i min. 6 måneder og så anskaffe sig nye fugle. Men er de så sikkert fri?
Ingen test kan som nævnt med sikkerhed bekræfte det. Jeg har endnu ikke
Oplevet, at nogle herhjemme har valgt den løsning.
2. Aflive syge fugle. Isolere positive og fugle under mistanke og aflive syge fugle= fugle med kliniske symptomer.
Har man mange fugle kan det være svært at foretage disse omrokeringer, men minimum bør man indføre en biologisk arbejdsgang. Herunder desinfektion af alt(se artiklen under forebyggelse)

Langt de fleste ejere holder herefter mund og lever med sygdommen. Der vil efterhånden ske en svækkelse af virus og evt. – hvis man er heldig – vil virus forsvinde.

Ejere bliver forståeligt altid meget forskrækkede og ser hele deres fugleverden styrte sammen– men man er jo trods alt ikke spedalsk.

3. Man kan være helt åben over for omverdenen, leve med det, lade tiden gå og
aflive syge fugle. Meget, meget få vælger den vej. Som dyrlæge må jeg anbefale den.

4. At forsøge behandling af syge fugle ønskes af nogle i håbet om helbredelse, men det går kun 1 vej – ned.
I starten, da sygdommen ikke var velbeskrevet, har jeg været med til at behandle en fugl i 4 måneder – og så alligevel.

Ejere vil som regel først erkende PDD ret sent i forløbet – de spiser jo fortsat.
Man vil ofte i starten vælge at forsøge behandling, der kræver sondefodring flere gange dagligt– der er jo trods alt andre mulige årsager, om end de er sjældne.

Generelt gælder det at alle syge fugle – næsten uanset årsag – rutinemæssigt bør røntgenfotograferes.

Det er en meget vigtig diagnostisk undersøgelse. Vigtigere end hos andre dyrearter fordi fugle qua deres store ”luftindhold” tegner meget tydelige billeder af indre organer – herunder formave

En rutineret fugledyrlæge vil tydeligt kunne se en formaveudvidelse.

Sollys og UV-lys hæmmer virus.

Jeg vil også lige nævne betydningen af god ventilation i forebyggelsen af alle infektioner. Jeg har set mange fuglehold, og kun 1 eller 2 steder har ventilationen være ok. Prøv at spørge en kyllingefarmer om ventilationens betydning – og jo det kan sammenlignes.

10 januar 2018.
K. Steensborg – dyrlæge copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu
%d bloggers like this: