Fugleinfluenza – Hvad skal jeg passe på?
Hvad skal vi være opmærksomme på i forhold til vores fugle…

Hvordan smitter fugleinfluenza?
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres ved inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner, naturgrene m.v.

Kan jeg smitte mine fugle?
Ja det kan du meget nemt. Fodtøj er en rigtig god smittekilde, da du nemt kan have trådt i en fugleklat i din have, og derved tager det med ind i din voliere. En løsning kunne være en balje med klorinvand dine støvler vaskes i, inden du går ind til dine fugle.
Det samme er gældende for dit overtøj, benyt det samme tøj ved dine fugle, og kun DINE fugle.
Vask altid hænder før og efter du har været i kontakt med dine fugle, benyt evt. håndsprit efter vask.

Fugle i ude-voliere
Fuglene skal være lukket inde eller være under overdækket tag.
Det er tilladt at benytte en presenning som tag, hvis den er 100% tæt. En Presenning indgår ikke som fast tag, og derfor skal der ikke søges om tilladelse i din kommune. Vælger man at lægge fast tag på sin voliere, bør man undersøge reglerne for dette, da det kan være nødvendigt med en tilladelse fra kommunen.

Hvis man har fugle inde i sin beboelse, er de så mindre udsat for smitte?
Hvis alle påbud overholdes hos voliere fuglene, så er fuglene ligeså godt beskyttet som dem vi har i stuerne. Det handler om en god hygiejne og en god isolering fra naturen.

Kan min hund smitte fuglene?
Hunde brugt til jagt må ikke – på grund af mulighed for smittespredning – komme i kontakt med dit fuglehold.

Må fuglene få naturgrene?
Ja – Det der tages ind fra naturen kan benyttes, hvis man skolder det eller bruger en damprenser, da virus bliver ødelagt ved opvarmning. (70 grader)

Må man sælge og købe fugle?
Ja, det må man godt, medmindre du bor i en beskyttelseszone eller overvågningszone. Bliver der fundet fugleinfluenza på en matrikel, opsætter Fødevarestyrelsen zoner der skal forhindre smitten i at brede sig. I zonerne er der særlige restriktioner for ejere af besætninger med erhvervsfjerkræ og for ejere af hobbyfjerkræ.
Restriktioner kan læses her: fødevarestyrelsen

Er der krav til bundlag?
Nej der er ingen krav lige pt. Men vil man være sikker på ikke at få smitte ind, bør man benytte varmebehandlet bundstrøelse. Det kan være bøgeflis og hampestrøelse.

Kan vi spise ænder og gæs til jul?
Der er ingen smitterisiko ved at spise fjerkræ, der er veltilberedt, det vil sige gennemkogt eller gennemstegt, da virus bliver ødelagt ved opvarmning. (70 grader)

Er det forsvarligt at købe et juletræ til juleaften?
Der er en risiko forbundet med at tage et juletræ ind i sin stue, men den risiko findes også andre steder, og hvor skal vi stoppe op? Et juletræ kan have virus på sig, ligesom din hund som har været en tur i skoven, dit barn som har kravlet rundt på græsplænen, din nabo der har det med under skoene osv… Alle steder er der en risiko og det handler om at formindske risikoen.
Så svaret må være at det er ikke ulovligt, og derfor må det være op til den enkelte at bedømme.

Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Svar: Nej. Der er et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu
%d bloggers like this: