Ringmærkning af undulater

Hvorfor er der nogen, der ringmærker deres undulater?
Der er flere gode grunde til at ringmærke sine undulater. Hvis ens undulat flyver væk er der større chance for man får den retur. Hvis man har mange ”ens” undulater, kan man bruge ringnummeret til at kende dem fra hinanden. Sidst men ikke mindst bruger avlsprogrammer ringnummeret så man undgår indavl.
Til disse formål skal der selvfølgelig anvendes ringe med individuelle numre. Sådanne ringe kan købes gennem LDF’s ringsalg eller hos DUK (Dansk Undulat Klub). DUK-ringene kan dog kun købes af medlemmer af DUK.
Ringe til undulater fås i to størrelser 4,0 mm ringe passer til de australske undulater og 4,5 mm ringene passer til de engelske undulater. Hvis man krydser de to typer bør man anvende 4,5 mm ringe. DUK anvender kun lukkede ringe, mens LDF har to typer ringe, åbne og lukkede. De åbne ringe kan sættes på både unger og voksne fugle, mens de lukkede ringe kun kan sættes på små unger.
Når man først har sat ringe på et par gange (eller 10) er det nemt. Men første gange er det ikke ualmindeligt man føle sig noget usikker på om mn gør det rigtigt eller om man kommer til at skade ungen. For at hjælpe folk, der ikke har prøvet at sætte ring påfør, har jeg lavet en lille billedserie, der viser hvordan ringe sættes på.

1. Ringen sættes på, når ungen er 6-8 dage gamel. Det optimale tidspunkt er lige når den er ved at åbne øjenen som ungen på billedet her

2. Det ben man ønsker at sætte ringen på holdes mellem tommel og pegefingeren, så de mindste tå vender bagud og de andre 3 tæer vender fremad

3. Ringen sættes ned over det tre tæer der vender fremad. Den sidste tå skal vende mod ringens overkant. Vender den mod underkanten, skal ringen vendes om, da den ellers vil vende på hovedet

4. Med en tandstikker fiskes den sidste tå gennem ringen

 

 

Hvis ringen falder af, sættes den på igen dagen efter. Jo ældre ungen bliver des stivere bliver dens ben og det vil være umuligt at sætte ringen på. Skulle man komme en dag eller to for sent med at sætte ringen, kan dens fod smøres ind i olie og ringen kan måske stadig sættes på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu
%d bloggers like this: