Jeg har tidligere nævnt betydningen – og – det totale fravær af en sund arbejdsgang i eksotiske dyrehold. Hermed et forslag.

Biologisk arbejdsgang – eller bare: Sund fornuft

Formålet med en god biologisk arbejdsgang er at reducere risikoen for infektioner, læsioner og evt. andre sygdomme hos både mennesker og dyr.

Begrebet indeholder både regler for daglige rutiner og den fysiske indretning af faciliteterne samt krav til specifik viden.

Enhver moderne landmand kender til fulde begrebet “sund biologisk arbejdsgang”. Det er simpelthen en nødvendighed for overlevelse i erhvervet.
Modsat er begrebet stort set ikke-eksisterende i noget dansk hobby dyrehold.

Dette til trods for, at man også her arbejder med meget store værdier. Både rent bogstaveligt, som et vigtigt led i artsbevarelse og ikke mindst som følelsen af ægte glæde ved dyreholdet. En glæde der måske står i vejen for sund fornuft?
Ejere af dyrehold løber efter min opfattelse helt uforståelige risici, for at dyr går tabt på grund af uhensigtsmæssig adfærd.

Regler for biologisk arbejdsgang gælder principielt for alle dyrehold, selv om nogle typer dyrehold er mere udsatte for smitterisici end andre.

Man skal som ejer gøre sig klart, hvilke problematikker der gør sig gældende inden for de givne dyrearter.
F.eks. er fugle og katte sande infektionsdyr – specielt virusinfektioner – mens det for krybdyr primært drejer sig om miljø.

Det er vigtigt at vide, at nogle sygdomme som f.eks. papegøjesyge hos fugle og salmonellose hos krybdyr hører til kategorien zoonoser, sygdomme som kan angribe både mennesker og dyr. “Mennesker” dækker både over ejere og besøgende.

Nye dyr.
Som den der anskaffer sig et dyr, kan man kræve forskellige diagnostiske test som led i forebyggelsen af infektioner i eget dyrehold..
Disse test bør altid foretages på dyrets oprindelsessted.
Specielt fuglehold tilbyder mange test. Det vil være et valg hvilke test, man prioriterer, men alle nye fugle bør testes for papegøjesyge ved en PCR-test.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er muligt med 100% sikkerhed at teste sig ud af alle problemer.

Til nye dyr skal man altid stille krav til karantæne i minimum 30 dage.
Til fugle vil jeg i dag anbefale 6 måneder.
I princippet gælder karantænereglerne også for fugle, der deltager i selskabelig sammenkomster, udstillinger og fuglemarkeder – også selv om alle fugle er klinisk raske.

Vejning m.m.
Alle dyreejere skal kende basale tegn på sygdom, smitteveje og nødvendigheden af personlig hygiejne inkl. fodtøj.

Der bør med jævne mellemrum foretages vægtregistreringer på alle dyr.
Vægttab er ofte det første og det vigtigste sygdomstegn hos eksotiske dyr.
De fleste dyr kan trænes til at gå på en digitalvægt.

Der skal være en nøjagtig observation og hurtig registrering på de mindste tegn på afvigelser fra det normale.
Der er ikke noget, der hedder “Vi ser tiden an”, når det drejer sig om eksotiske dyr.

Det anbefales, at der foretages årlige sundhedstjek.
Det anbefales at foretage jævnlige tjek for parasitter i afføring. F.eks. 1 tjek om året.
Når dyr går i grupper vil det være ok med stikprøver.

Man bør have viden om desinfektion og hvad begrebet nødvendig rengøring dækker. Virkon-S kan anbefales til både svamp, bakterier og virus.

Daglige rutiner:

Princippet er at forhindre spredning af sygdomme. Igennem utensilier og menneskelig kontakt.
Generelt gælder det, at man altid anvender samme vandskåle/madskåle til samme dyr. Alternativt en meget effektiv rengøring og desinfektion.
Pas på smitte igennem fodtøj, tøj og redskaber.
Vær opmærksom på at fugtigt foder og vand meget hurtigt kan inficeres ved højere temperaturer.

Den daglige rutine kræver, at man betragter og noterer sig dyrenes velbefindende, spise-/drikkelyst, afføringens udseende og evt. urin.
Fugt og væske udgør som nævnt en særskilt risiko. Foder skal opbevares tørt, og vand skiftes ofte.Biologisk arbejdsgang.

1. Principielt skal man starte de daglige rutiner hos dyrene
med det svageste immunsystem d.v.s. de yngste dyr.
Herved nedsættes risikoen for at bringe smitte fra ældre
stærke dyr til de svage unge dyr.

2. Derefter de ældre sunde dyr som allerede har vænnet sig
til mikrofloraen på stedet.

3. Så nyanskaffede dyr med ukendt helbredsstatus. Dyr
som har været omplaceret til andre hjem/opholdssteder
bør betragtes som hørende til denne gruppe – også selv
om det kun er kort tid.

4. Til sidst evt. syge dyr som befinder sig i isolation. Ingen
vand-/foderskåle bør forlade karantænen/isolationen.
Separat tøj og fodtøj anvendes i karantæner
syge-isolation.
Den samme person ikke håndtere både syge og raske
dyr.

Undgå stress. F.eks. hurtige bevægelser og konstant lys er f.eks. Almindeligt neonlys kan også være stressende, idet fuglene opfatter lyset som konstante blink

BYGNINGER:

Generelt gælder det, at jo flere opdelinger man kan etablere i sit sunde dyrehold, jo bedre er det.
Skulle der opstå et infektiøst problem, er det på denne måde nemmere at isolere problemet til få dyr.
Krav til ventilation, fugtighed, temperatur, bundmateriale og lys bør vurderes i det enkelte dyrehold – rum for rum.
Specielt må det siges, at god ventilation er en groft undervurderet
faktor.

1. Der bør være en afdeling til isolation af nyerhvervede dyr
– et karantæneareal.

2. Der bør være en sygeafdeling, som fysisk er isoleret fra
stedets øvrige anlæg. I sygeafdelingen bør der være et
bur med varmeanlæg.

Glemmer du alt andet – så husk på begreberne karantæne og vejning!

Af dyrlæge Knud Steensborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu
%d bloggers like this: