ER DET SÅ SVÆRT AT trække vejret? IND OG UD O.S.V..

Ja – hvis du er fugl.
Mennesker trækker luft ind, og puster luft ud. Luften passerer ind og ud igennem lungerne. En 2-trins proces. Hos fuglene er det en 4-trins proces, som kan være vanskelig at forstå.
Fuglene har et meget mere kompliceret og effektivt respirationssystem, som tillader dem at optage store mængder ilt. Flyvning er en meget energikrævende proces, som kræver optimal optagelse af ilt og udskillelse af CO2.
Jeg skal prøve at illustrere og beskrive systemet, så godt jeg kan, men det gælder om at holde ørerne stive.
God fornøjelse.

Luftvejenes anatomi.:
Anatomi er måske for mange ikke verdens mest spændende emne, men det er vigtigt for fugleejere at forstå kompleksiteten i systemet. Der er så mange hulrum beklædt af blodfattige tynde hinder, der gør al behandling meget vanskelig og altid langvarig.

Fugle har som os 2 næsebor, næsehule, bihuler, luftrør og lunger, men der er også store anatomiske forskelle.

Fuglene har f.eks. en splitformet åbning(choana) i ganen mellem næsehule og mundhule. På kanterne af denne splitåbning ses nogle små spidser(papiller) som ofte er dem, der først viser tegn på luftvejslidelser eller vitamin A mangel. Hvorfor denne åbning findes, er der ikke enighed om.

Samtidig mangler de totalt et mellemgulv(diafragma). Lungerne er relativt meget mindre end hos andre pattedyr. Samtidig er de stive og ubevægelige.

Lungerne er direkte forbundet til 9 luftsække. 4 par og 1 enkeltstående. 9 luftsække som udfylder næsten ethvert hulrum i fuglens krop. Endog hulrum i de store knogler. Fra hals, ryghvirvler, bækken til knogler i vinger og ben(se tegning – markeret med blåt).
Bortset fra tilstedeværelsen af de indre organer er fugle indvendigt et stort forbundet hulrum. Det betyder at enhver luftvejsinfektion kan blive livsfarlig på grund af muligheden for spredning af bakterier og svampe.

Følger man fuglenes luftrør(se tegning), deler det sig i 2 hovedbronchier akkurat som hos mennesker. Netop hvor denne deling sker, sidder fuglenes stemmeorgan syrinx som en lille udvidelse. For øvrigt et sted man ofte ser fastkilede frøskaller rester af betændelse.

De 2 hovedbronchier deler sig i lungerne i ca. 1800 små bronchier, hvor luftudvekslingen sker. Antallet og udformningen af de små bronchier gør, at den samlede overflade af lungevæv er optimal.
Lungerne er 2 faste små og ubevægelige lyserøde organer placeret helt oppe under ryggen De kan ikke som vores udvide sig og trække sig sammen.

Luftsække.
Luftsækkene er opbygget som meget tynde hinder bestående af 1-2 cellelag – med en ringe blodforsyning. Se billede 3
Det nævner jeg, fordi behandling af betændelser generelt kræver god blodcirkulation og en rimelig høj koncentration af medicin i blodet. Luftsækkenes anatomi gør dem totalt uegnede til medicinsk behandling.
Hvor mærkeligt det end lyder, så er betændelser i luftsækkene oftest kirurgiske lidelser, som skal fjernes igennem bugvæggen.
Minimum kræves der effektiv behandling direkte ind i selve betændelsen – også igennem bugvæggen – eller inhalationsterapi med dampe indeholdende medicin.

Skematisk – som det ses på tegningerne – ser luftsækkene ud til at være afgrænsede regulære luftposer. I virkeligheden er der mange små udposninger, som f.eks. strækker sig dybt ind i knogler. F.eks. overarm, lårben, ryghvirvler, halshvirvler og bækken, hvor de ”erstatter” knoglemarv(se tegning med blåt). Ikke knoglevæv som det almindeligt antages.
Mange har fejlagtigt den opfattelse, at fugleknogler er meget svage. Faktum er imidlertid, at fugleknogler er meget stærke, sammenlignet med andre vertebrater(hvirveldyr). Dels fordi deres knoglevæv er mikroskopisk opbygget til at modstå kraftige ydre påvirkninger, og dels fordi der centralt i fugleknogler findes tværgående benbjælker til at forstærke strukturen.

Luftsækkene har først og fremmest en vigtig funktion i selve respirationen, men de bidrager yderligere til til at reducere fuglenes vægt og til at opvarme luften, før den når lungerne.

Luftens passage ved respiration. Se billeder Fase 1,2,3,4.

1. Fuglen inhalerer luft igennem næsebor eller næb. Luften passerer de 2 bihuler som er indbyrdes forbundne. Herfra passerer luften til svælg og luftrør.

2. Luften passerer igennem luftrøret, som ved syrinx(fuglens ”stemmeorgan”) deler sig i 2 hovedbronchier. Ikke så sjældent ses der fremmedlegemer på dette sted. F.eks. frø, skaller eller betændelse løsnet fra andre steder.

3. Luften passerer videre ned i den bageste luftsæk og den abdominale luftsæk Da luftsækkene er fuldstændig ligeglade med, hvor luften kommer fra, kan man i en kritisk situation, hvor luftrøret er stoppet, lægge et kateter direkte igennem huden og bugvæggen ind i de bageste luftsække. Igennem kateteret kan fugle både ventileres og bedøves.

4. Når fuglen ånder ud, presses luften fra de bagest liggende luftsække ind
i lungerne og derfra fremad igennem lungerne.

5. I lungerne foregår udvekslingen af ilt og kultveilte igennem de små
tyndvæggede blodkar og de tusindvis af små bronchier.
Der ses hos fugle relativt få lungebetændelser, fordi mikroorganismer i første
omgang fanges i de bagest liggende i luftsække. Infektion med aspergillus er
et typisk eksempel.

6 Fuglen trækker luft ind igen. Samtidig skal den gamle luft i lungerne ud . Da det er fuldstændig umuligt, at luft kan passere ind og ud igennem luftrøret på samme tid, må luften fra den lungerne finde en anden vej ud af lungerne end luftrøret. I stedet for ud af luftrør, presses den ”gamle luft” lungerne ud i de forreste luftsække, Dette pres kommer fra de bageste luftsække som via muskulatur i bugvæg trækkes sammen. Derfor vipper halen ved besværet vejrtrækning.

7 Dernæst ekspirerer(ånder ud) fuglen. Ved denne udånding presses den gamle luft fra de forreste luftsække ud igennem luftrøret og ud i atmosfæren.

8. så forfra……………

Man kan sige, at vores vejrtrækning er en 2 trins proces. Fuglens har 4 faser
Altså vi trækker vejret ind i vores lunger og puster det ud igen – 2 veje.
Fuglene trækker vejret ind i deres bageste luftsække. De ”puster så ud ud” – luften presses fra de bageste luftsække igennem lunger. Fuglene trækker igen vejret ind og luften fra lunger presses ind i de forreste luftsække. Sluttelig puster de ud igen– luften passerer fra de forreste luftsække ud i luftrøret og helt ud.

Det er ”tungt stof” at læse om fuglenes respirationvejes anatomiske opbygning, men jeg mener, det er nødvendig viden af flere årsager.
Dels er det vigtigt for at forstå kompleksiteten og rækkevidden af luftvejsproblemer, og dels er det nødvendigt for forståelsen af, hvorfor disse lidelser er så vanskelige at behandle.
Det kommer der lidt mere om i den næste artikel.

Steensborg 2019

Se de fire forskellige faser ved at slide. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

Menu
%d bloggers like this: