Foder til undulaten er en jungle. Der findes uanede slags foder, og hvad er så det rigtige at købe? det er egentlig simpelt nok, nemlig det der dækker undulatens behov aller bedst, men hvad er så det?

Det bedste for din undulat, er at tilbyde så tæt på det foder fuglen ville få i naturen. Men da de i naturen har en større “buffet” end i fangeskab, kan det være svært at tilbyde dem lige de ting de behøver. Dette er også grunden til, der er opfundet pellets, ens slags pillefoder lige som tørkost til hund og kat, der angiveligt skulle indholde, alt det undulaten behøver. Jeg mener dog, at man med god vilje, ved at sætte sig ind i sin undulats behov og gøre en god indsats, kan komme så tæt på det naturlige, at man ikke behøver vælge pellets til sin undulat. Til de større papegøjer, hvor man under ingen omstændigheder kan ramme deres behov, ser jeg det der imod som nødvendigt. Pellets bliver omtalt i eget kapitel. Her under vil fokus være en god basis kost baseret på frø osv.

Som grundfoder skal undulaten have en undulat-blanding, det er en blanding der er sammensat af flere forskellige små frø.
Man skal ikke købe frø der opbevares i en plastikpose, da der hurtigt udvikles vanddampe i en lukket pose. Disse dampe kan ikke komme ud af posen og derfor kommer man hurtigt til at stå med en pose dårligt frø som undulaten ikke kan tåle at spise.
Køb frø der opbevares i papirsposer, sække eller papæsker. Alt fuglefrø skal opbevares tørt, koldt og med tilgang af luft.
Bland aldrig vådt foder som frugt og grøntsager med fuglefrø, da de tørre frø begynder at mugne (og det gør det hurtigt, hvis det bliver fugtigt). Mugne frø kan være meget giftigt for din fugl at spise.
Frø, grønt og vand skal altid have hver deres skål.

Hvad anbefales af frø?
(Citteret Palle Frejvald www.undulatsiderne.dk)

“Hovedfoderet til undulater er en frøblanding. Den er sammensat af forskellige hirsearter og kanariefrø samt lidt havre og eventuelt lidt hamp.” En blanding af sunde frø. Tidligere var det god latin at mindst 50% af en god undulatblanding skulle være kanariefrø, kanariefrø har en høj proteinprocent. Det er ikke nødvendigt med en så stor andel, blot der ikke er for meget rød hirse i blandingen, rød hirse har en forholdsvis lav proteinprocent. Kanariefrø må ikke forveksles med kanarieblanding, det er to vidt forskellige ting.
Det er i dag muligt at få færdige blandinger med en passende sammensætning, du skal dog huske at se på deklarationen. Minimum omkring 30% kanariefrø bør den indeholde ellers kan den ikke få et tilstrækkeligt indhold af protein.

36% Kanarie (Vær obs på det skal være ren kanariefrø, ikke kanarieblanding)
15% Gul hirse (Alle hirsevarianterne er vigtige for fuglenes nervesystem,knogler,ligamenter m.m)
10% Hvid hirse
10% Rød hirse
10% Gul panikum
8% Japansk hirse
5% Afskallet havre (Ren energibooster. Godt til syge fugle, men meget fedende, så minimalt hvis din fugl ikke er ret aktiv. De fede frø indeholder dog en del olie der er nødvendig for fuglenes nervesystemer og hjerne, og kan derfor ikke undværes, men bør begrænses)
4% Hampefrø
2% Nigerfrø

Du skal ikke købe såkaldt vitaminiserede frøblandinger, undulaterne spiser ikke de farvede brødkrummer, derfor smider du bare penge ud til ingen nytte.
Med en god frøblanding og rent vand kan undulater holde sig i live, men skal der yngles og eventuelt udstilles skal der mere til.

Det grønne…

En undulat vil sagtens kunne holde sig i live med kun frøblanding, men det ville ikke være naturligt for dem, og det vil give dem visse mangler.

Lige som det for os mennesker er vigtigt at få vores grønt, er det også vigtigt for fuglene.

Både spirede frø (men pas på for det er nemt at de mugner og i stedet giver sygdomme, så det skal gøres korrekt), grøntsager, krydderier og frugt er en del af en sund undulats foder.

Det grønne fra naturen, er det alle bedste. Hvor du kan plukke forskelligt spirende græs, mælkebøtter osv. De vil elske dig for det.

Din køkkenhave er også lige sagen for din undulat, og har du ingen, kan det anbefales 🙂 Toppen af gulerødderne, selve gulerødderne, broccoli osv. (Se siden om frugt og grønt). giv gerne fuglen hele planten inkl roden. De elsker at rode i roden, og lidt jord er ikke farligt. Bare ryst det værste af og skyl planten inden.. Husk også, ikke at tage planter tæt på vejen, der kan være sprøjtede eller med snegleslim.

Nogle undulater er stædige, og vil ikke prøve hverken frugt eller grønt. Tilbyd dem det samme, en uge i træk, indtil de hat prøvet det og skift så til noget andet. Er det ikke lykkedes inden for en uge at overbevise dem, så prøv igen en anden gang. Du vil hurtigt finde ud af, at de har nogle favoritter. Her i huset er det: bladselleri, gulerod, mælkebøtter, spirende græs og rødbede. Hos din er det måske noget helt andet.

Husk dog: ikke for meget af gangen. Det kan nemlig give tynd mave. Deres hovedbestandel af foder er frøene.

Med en godt varieret og alsidig kost, har undulaterne sjældent behov for en masse ekstra tilskud, og hvis, så vitaminer en gang i ugen.

Kan dog anbefale æblecidereddike sprøjtet på et stykke frugt eller et par dråber i deres vand. Det er et fantastisk naturligt antibiotikum, og dette kan fint gøres over en fem dages periode et par gange i måneden uden fuglen tager skade på nogen måde.

Vitamin bør tilføres en gang i ugen. Aldrig i vand, men hen over foderet. Uddyber mere hvad der er af muligheder under vitamin siden.

Af ekstra, er grit, sephia skal og en kalk jod blok et must. Der ud over kan du give dem ekstra ting som foniofrø, feast osv. Det er naturlige ting, der også har en sygdomsforebyggende effekt. Mere her.

Og er du handy og smart, kan du lave dine egne godbidder til fuglene.

Hvilke frøblandinger vil vi så anbefale?

Versele laga budgies premium prestige. (Dog spiser de ikke de vitaminiserede klumper i blandingen du kan evt smide dem ud, eller bruge dem i hjemmelavet foder)

Versele laga budgies prestige. Spædet op med 1 kg ren kanariefrø (ikke blanding, men ren kanariefrø) pr 4 kg foder.

Kings essential.

Rg24.

Avifaunas blanding.

Frøblanding fra Gøjeknas

Hvordan kontrollere man frøets kvalitet?

Hvad skal du kigge efter når du åbner en ny pose undulat-blanding:

– Frøene skal være blanke at se på, dog er ikke alle frø er lige blanke.
– Frøene skal være rene og der skal ikke være en masse støv i frøet.
– Der må ikke kravle små insekter rundt i frøet.
– Frøene må ikke lugte af mug eller gammelt.
– Frøene må ikke lugte sødligt, da det kan være tegn på mider.

Du kan også lave en spireprøve.
Opskrift:
1½ dl. frø skylles grundigt i koldt vand.
Frøene hældes i en skål, og der hældes koldt vand på så det dækker frøene.
Frøene skal nu stå i blød natten over.
Dagen efter skylles frøene grundigt i koldt vand igen og lægges ud på et stykke fugtigt køkkenrulle i en flad tallerken eller skål.
Skålen sættes ind i en plastikpose, posen pustes op og lukkes derefter til.
Undervejs i processen skal man kontrollere at køkkenrullen stadig er fugtig.
Efter 3 – 5 dage kan der ses, hvor mange af frøene der er spirer.

Godt frø skal have en spireprocent på 95 – 100%, jo flere frø der er spiret desto bedre er frøet.
Hvis spireprocenten er lavere kan det være tegn på at frøet er for gammelt eller har været opbevaret forkert.
Laves der en spireprøve på en frøblanding hvori der er tørret frugt, tages det tørret frugt fra.

 

 

 

Menu