Køber man årsring fra LDF (Landsorganisationen Danske Fugleforeninger) er der påtrykt årstal, ringstørrelse som er vist som en kode (bogstav) og løbenummer. Årsringene skifter farve fra år til år.

En årsring er en lukket ring, der ikke kan åbnes, medmindre man klipper den op.
Ringen skal sættes på undulaten når den er omkring 6 dage gammel.
Er undulaten for gammel kan ringen ikke komme udover foden, er fuglen for lille kan ringen falde af igen.

Den almindelige “australske” undulat skal have ring størrelse 4,0 mm.
Den store “engelske” undulat skal have ring størrelse 4,5 mm.

Den blå ring er fra 2011 og har kode K som svare til størrelse 4,0 mm.
Den orange ring er fra 2010 og har kode L som svare til størrelse 4,5 mm.

Hvordan sætter man en lukket ring på benet af fuglen?
Ungen holdes i den ene hånd.
De tre forreste tæer klemmes forsigtigt sammen.
Skub ringen henover de tre forreste tæer.
Du kan evt. fugte med lidt vand eller en dråbe baby- eller mad-olie, så glider ringen lettere.
Bagtåen føres forsigtigt tilbage mod de tre tæer igen. Har man problemer med at få bagtåen tilbage mod de tre tæer, kan man bruge en tandstik til hjælp.

Ringmærkning med åbne ringe:
Man kan godt ringmærke voksne fugle, det gøres med det man kalder en åben ring.
De åbne ringe kan fås i flere forskellige modeller. Der er stål ringe med nummer, der er plastik ringe, der er metal ringe i forskellige farver osv.
Der skal bruges en tang til at påsætte nogen af ringene og andre ringe kan man sætte på uden brug af værktøj.

Det er ikke alle ringe der er lige gode, der findes åbne ringe i aluminium med en lille “flap” på. Disse ringe virker skarpe og den lille flap synes at genere fuglen.

Ringe i plastik

Plast ringe findes der bl.a. nogen i forskellige farver og med påtrykt nummer fra 0-9. Man skal bruge en ringske til påsætningen af ringen, ringskeen er som regel med når du bestiller ringene.

Hos LDF kan man købe ringe hvor der er påtrykt LDF, ring størrelse og nummer.
Disse ringe skal påsættes med en tang som også kan købes hos LDF.

RINGE KAN BESTILLES HER:
LANDSORGANISATIONEN DANSKE FUGLEFORENINGER
BRIAN ANDERSEN
GL. RØNNEVEJ 6
3730 NEXØ
TELEFON 24 49 09 47, HVERDAGE 19-21
E-MAIL: RINGSALG@LDF-NET.DK
http://www.ringsalg.dk

Menu