Når en fugl er syg, og viser det, så er den meget syg. En fugl er et byttedyr, og viser de sygdom eller svaghed i naturen, så dør de. Så når en fugl viser den er syg, er det alvorligt.

Tegn på sygdom: 

Du er den der kender din fugl bedst, så når den opfører sig meget anderledes end normalt, er det tid til at være opmærksom. Der er dog visse gængse tegn på sygdom.

  • Din fugl sidder oppustet på bunden af buret. Eller den sidder oppustet på pind, men er oppustet det meste af tiden. Den kan sagtens se frisk ud eller, men når en fugl er oppustet det meste af tiden er det et klart sygdomstegn og man bør være obs. Fuglen puster sig op for at holde varmen.
  • Fjerene bag på ryggen mellem vingerne ved halens rod stritter hele tiden. Er et tegn på, at den er meget syg.
  • Klatterne er tynde, lugter fælt, indeholder ufordøjede frø og ser underlig ud. Sidder der afføring i fjerene. Alt fra diarre til forstoppelse. Dette bør man reagere på med det samme.
  • den gylper eller strækker hals meget tit
  • Den kaster op.
  • Den sover mere end normalt. Og sidder ikke med næbet under vingen eller pludre, og den sitter på to ben heletiden.
  • Den vipper meget hurtigt med halen når den sidder stille. Eller halen er nærmest dropped fladt ned af. Ligeledes kan vingerne hænge.
  • Der er en underlig lyd når den trækker vejret, den trækker vejret hurtigere eller mere overfladisk.
  • Næb, vokshud, øjne og fødder. Kommer der flåd fra øjne, næse eller næb, og fjerene omkring disse områder virker våde eller klistrede. Hoster eller nyser fuglen en del.

Hvis du fugl viser tegn på sygdom – SØG DYRLÆGE. Og find en der ved noget om fugle (Se dyrlæge listen). Og hav fundet den nærmest dig, eller den du ønsker, så du er klar hvis uheldet er ude.

Menu