Tilskud og naturmidler

  1. Forside
  2. Tilskud og naturmidler

Vitaminer er stoffer, som fuglen kun har brug for i meget små mængder, men mangel på disse fører til forstyrrelser i stofskiftet. Dette sker bl.a. fordi vitaminer indgår som en uundværlig del af enzymsystemerne. Mangel på bare et af vitaminerne vil føre til udvikling af de for det pågældende vitamin ganske specielle mangelsymptomer. Frø er især fattige på D, B og C vitaminer, derfor er det især disse, man skal give tilskud af.

Undulaten har brug for vitaminer og mineraler udover den undulat-blanding og grønt du giver den.
Man kan købe vitaminer i flydende form (vitamindråber), som skal blandes i drikkevandet. Det er en dårlig måde at tilbyde sin fugl vitaminer på, da vandet hurtigt udvikler en masse bakterier som fuglen kan blive syg af. Når man skal købe vitaminer til sin undulat bør man købe det i pulverform.
Igennem gulerødder, persille, broccoli og andet grønt, kan de få dækket deres behov for A-og E-vitaminer, hvis de får grønt dagligt. Men behovet for D-vitamin får de kun dækket, hvis de bliver ‘udsat’ for sollys.

Ligesom vi kan danne D-vitamin i kroppen, når solen skinner på os, danner undulaterne D-vitamin i gumpens fedtkirtel, når solens stråler når den. Når de så pudser sig, får de automatisk D-vitaminet i sig. Vigtigt at huske er, at strålerne ikke kan bryde igennem glas. Æg er også en god D-vitamin kilde, men på ingen måde så god som levertran og sollys.

Der findes flere forskellige slags vitaminer og tilskud, men man skal være opmærksom på, at det er nemmere at overdossere vitaminer end at give det der bør gives. Overdossering kan give endnu flere symptomer end mangel på vitaminer.
Derfor bør man følge anvisningen nøje.

Nekton – E
Til forøgelse af frugtbarheden, beskytter mod vitamin-E mangel og følgevirkninger.
Tjener til regulering af hormomstofskiftet, beskytter hjerte og skeletmuskulatur mod degeneration.
Modvirker bevægelses forstyrrelser og leverskader.

Nekton – BIO
Hjælper på fjerproblemer og giver en problemløs fældning ved alle fuglearter. Giver en glat og skinnende fjerdragt.

Nekton – MSA
D3-vitaminer, sporeelementer, calcium, fosfor og et ideelt middel til at forsyne unglevende dyr.

Vispumin
Vispumin indeholder 24 forskellige vitaminer og mineraler.
Bl.a. calsium, fosfor, natrium, magnesium, folsyre, zink, jod, jern, Vitamin A, D3, E, B1, B2, B6, B12 og K3.

Aufbaukalk
Et tilskud der gives til at opbygningen af knogler og muskler. Specielt velegnet til unge, gravide eller ammende dyr

Vogel-doktors
Bird Doctor er styrkende for alle fugle. Det er et kosttilskud der styrker fuglen, regulerer fordøjelsessystemet og fremmer vitalitet.

Levertran
Undulaten har brug for D-vitamin for at kunne optage kalk. D-vitamin optages via solen, derfor er vores stuefugle ofte i underskud.
Kalken bruges til opbygning af knogler. Hvis fuglen er i underskud under yngel, kan der komme unger med deforme ben.
Levertran er rigt på D-vitamin og er derfor et godt tilskud til din fugl. Et par dråber i æggefoderet vil gøre din fugl godt.

Hvidløgspulver
Hvidløg er kendt for at styrke immunforsvaret og forebygge en lang række sygdomme. En knivspids i æggefoderet vil styrke fuglen. Du kan drysse lidt vitamin-pulver på fuglens grønt. Du kan også vælge at blande det i æggefoderet, eller lave en lille lun omelet. Opskriften ser du nederst på siden. Jeg selv anbefaler og bruger vispumin.

Mineralstoffer skal fuglen også have tilført for at kunne fungere. Disse har mange funktioner i fuglens krop. Ved mangel på et eller flere af dem, opstår specielle mangelsymptomer på tilsvarende måde, som det ses ved vitaminmangel.

Kalk- og mineralsten
Der findes flere forskellige slags kalk- og mineralsten til undulater. Sørg for din kalksten indeholder jod. Jod er vigtigt for din undulat, så den ikke får struma. Jod er de fleste fugle i mangel af.

Gritsten
Undulater har ikke behov for småsten i kråsen, som for eksempel høns har. Undulater afskaller deres frø inden de synkes.
Men derfor kan man godt tilbyde undulaten en gritsten, idet det trods alt letter fordøjelsen når der er noget hårdt at male frøene med.

Sepiaskal
Sepiaskaller er blæksprutters skellet. Skallen er hård på den ene side og blød på den anden. Den indeholder calcium, salt og jod.
Sepiaskaller bør være i ethvert undulatbur, specielt under yngel.

Æggefoder
Førsteklasses fodersupplement til fugle for optimal vitamintilførsel. Styrker fuglen under rugningen. Til unge fugle eller under sygdom, også sammen med lægemidler.

Menu