Yngel og opdræt

  1. Forside
  2. Yngel og opdræt

 

Hvis man vil prøve at yngle med sine undulater, skal man sætte sig lidt ind i hvad det indebære. Det er ikke bare at sætte en redekasse op og så gør de arbejdet.

Og det er vigtigt at både vide og forstå, at når fuglene yngler tærer det på alle deres depoter. Dvs når en fugl yngler, bør den ikke ud at flyve, blot passe sine unger. Det er derfor man anbefaler at ynglebure er mindst 80-100 cm i længde. Så snart ungerne er store nok til hunnen kan forlade kassen i længere tid kan man give hende en flyvetur uden for buret.

En undulat er kønsmoden når de er ca. 5 mdr og fælder første gang. Det er dog alt for tidligt at lade dem yngle. De skal være helt færdige med at vokse. De er klar til at yngle når de er 10-12 mdr. Der anbefales et år. En hun er helt klar når hun er nøddebrun på vokshuden. Hvis hun er blålig, så kan det godt være lidt svært at få hende i ynglestemning.

– Når par er sat sammen, går der ca. 10 dage før første æg kommer. (Hvis parret kender hinanden inden vel at mærke. Der kan gå længere hvis det er et helt nyt par)

– Et æg hver anden dag efter første æg.

– Hunnen begynder som regel først at ruge når andet æg er lagt.

– Blodårer kan ses i ægget når det er ruget på i 3-4 dage. Hvis man kigger godt efter kan man se et lille hjerte slå efter 5 dage. (Du kan lyse ægget med en lille æggelyser eller lommelygte. Rør ikke ægget hvis muligt)

– Ca. 20 dage efter første æg kom, klækker det og ungen er født.

– Et æg klækker hver anden dag.

– De første 3-4 dage af ungens liv, fodrer moderen dem med noget specielt kromælk hun danner.

– Når ungen er 6-8 dage, skal den ringmærkes, hvis man bruger det.

– Ca. 30 dage gammel, hopper den fra redekassen. Nogle har brug for længere tid i kassen.

– 42 dage gammel er den helt selvstændig og klar til at flytte hjemmefra.

Hunnen begynder for det meste på 2. kuld når den sidste forlader redekassen, nogle allerede før. Lad dem kun made max 2 kuld op, da det kræver mange ressourcer for hendes krop. Vent mindst 8 mdr. med at yngle med dem igen efter 2. kuld. Man kan markere æggene hvis man vil holde ekstra øje med, om det hele forløber sig efter planen. Dette skal ske med en giftfri tusch. Enten små prikker (en prik for unge nr. 1 osv.), eller skriv tal. Men pas på de er meget skrøbelig de små æg og skal endelig ikke røres med fingrene og vendes.

img_0439

Yngleburet Når du har en han og hun der er gamle nok, skal de sættes sammen i ynglebur for sig selv. Som ynglebur kan du sagtens bruge et almindelig fuglebur, men man kan også købe et kassebur. Der er kun gitter foran, resten er plader af en eller anden form. Man kan købe dem færdiglavet nogle steder, men man kan også bare selv begive sig ud i at lave et. Længderne findes ofte i 60, 80 eller 100cm. Af redekasser findes der mange forskellige slags, men husk at købe dem der er beregnet til undulater. Der skal være en lille fordybning i den, så æggene ikke ruller for meget rundt. Som redemateriale kan du bruge savsmuld eller spåner. Du kan nemt bruge den slags spåner som man bruger til gnavere. Husk at fylde kassen godt op til at starte med, så hannen har god tid til at befrugte hunnen imens hun smider spåner ud af kassen. Du kan skifte spåner deri når ungerne er kommet, hvis du synes det trænger til at blive skiftet, men brug ikke for lang tid. En Birdlamp kan være en god ting at have, ikke mindst for lysets skyld, men den indeholder også UVA og UVB, så fuglene får nogle D3 vitaminer, så de kan optage kalk. Det er godt for både forældrene og ungerne. Pindene i yngleburet skal sidde godt fast og være i en god tykkelse, så hunnen kan sidde godt fast imens hannen parrer hende.

 

Menu